Vi søger en content creator til at producere én video, der kan bruges til at promovere vores kommende event. Videoen skal formidle nordic race oplevelsen på en måde, der gør den interessant, sjov og relaterbar for en bred dansk målgruppe – altså noget, der får “den almindelige dansker” til at tænke: Det dér vil jeg også være med til.
Formålet med videoen er at teste UGC-formatet som en del af vores markedsføring før eventet finder sted. Den må gerne have et personligt og autentisk udtryk og kan eksempelvis tage udgangspunkt i en fortælling om, hvorfor man burde tage med, eller hvad der gør eventet særligt. Det vigtigste er, at videoen føles ægte, underholdende og relaterbar.
Stilen må gerne være energisk og uformel, så den minder mere om klassisk UGC end en traditionel reklame. Vi ønsker en video, der viser, at eventet er tilgængeligt og sjovt for alle – ikke kun for et elitesegment – og som kan skabe nysgerrighed og lyst til at deltage.
Leverancen er én færdigredigeret video på cirka 20–40 sekunder i et SoMe-venligt format (primært 9:16), klar til brug på vores egne platforme som Instagram og Facebook. Videoen skal leveres med brugsrettigheder til brug på vores egne kanaler.
Du vil selvfølgelig modtage nogle billeder du kan bruge i din video hvis det ønskes.
Derudover tager vi en samtale omkring hvad vores koncept er og hvad vi leverer.