Vi søger en creator med et lille barn – eller fx en kommende mormor/farmor – som kan skabe autentisk og hyggeligt content med vores komplette børnespisesæt.
Videoen kan laves fra forskellige vinkler. Det kan være en naturlig hverdagssituation, hvor barnet bruger sættet til et måltid, eller som en hyggelig gaveidé til fx et kommende barnebarn, babyshower, dåb eller fødselsdag.
Spisesættet er fremstillet i premium blød silikone og kommer som et komplet sæt. Tallerkenen og skålen har en smart sugekop i bunden, som hjælper med at holde dem på plads og minimerer risikoen for, at tallerkenen, skålen – og maden – ender på gulvet. Snackkoppen er designet til at stimulere barnets sanser og motorik. Sættet er samtidig nemt at rengøre og tåler både mikroovn og opvaskemaskine.
Sættet fås i 3 smukke farver med varianter, der passer til både piger og drenge.
Vi søger en content creator, der kan fange seerens opmærksomhed med et stærkt hook inden for de første 3 sekunder og skabe en personlig, hyggelig og autentisk video frem for en klassisk reklame.
Du skal selv være foran kameraet og vise dit ansigt i videoen, så du skal være tryg ved at stå frem og tale direkte til seeren.
Vis gerne sættet tæt på, de forskellige dele og produktet i brug – eller pakket flot ind som gave. Vi ser gerne, at videoen viser produktets kvalitet og vigtigste funktioner på en naturlig og troværdig måde.
Contentet skal være lyst, varmt og indbydende og kunne bruges på vores sociale medier samt til betalt annoncering på Meta. Brugsrettigheder til fri organisk brug samt betalt annoncering på Meta skal være inkluderet i den aftalte betaling.
Lyder opgaven som noget for dig? Skriv gerne, hvad du tænker, og hvordan du selv ville gribe videoen an. Vi er åbne for kreative idéer og vil gerne høre din vinkel på contentet.